Bandet blev dannet i 2008 i Auckland, New Zealand, og havde henover sommeren 2011 et kæmpe hit med nummeret Young Blood, som I sandsynligvis allesammen kan synge med på, om I vil det eller ej. Deres debutalbum, Passive Me, Aggressive You er pishamrendes solidt, og jeg læste engang en anmeldelse der påstod, at hvis MGMT og Nine Inch Nails fik et barn sammen, var det The Naked and Famous. Og det er egentlig korrekt, for de har deres hooks og psykedeliske melodier i orden, præcis som MGMT, men samtidig har de også et bagtæppe af LARM, som Nine Inch Nails utiliserer på de fleste af deres tracks. Og selvom man umiddelbart ikke ville mene de to ting hang særlig godt sammen, er det altså en dirty, dirty forening af to ting, der virker, selvom det ikke burde. Ligesom kanelsnegle og bacon.
Jeg har endnu ikke hørt deres sofomore udspil, men førstesinglen derfra, Hearts Like Ours, imponerede mig ikke synderligt, men jeg skal nok komme omkring det eventually. Deres første album var alt andet end en slow-burner, og jeg forelskede mig med det samme, men det skal jo ikke tale imod et eventuelt genialt andet udspil. Hvis du har hørt det, må du gerne smide en kommentar, og fortælle mig om det er værd at lytte til!
De besøgte Danmark i 2011, da de kom på Northside Festival. Jeg sparker stadig mig selv i nokerne over, at jeg kun hørte dem på afstand, fordi jeg sad og ventede i spænding på the Vaccines (som I nok får at høre om en anden mandag), men sådan må det være. Jeg ved, at de spiller i København senere på året, men jeg har desværre ikke dollarz til at ta' afsted, da jeg står og fedter med noget forældrekøb og noget flytning og noget IKEA og sådan.Knuz,
Penny
Ingen kommentarer:
Send en kommentar