Are you ready for a revolution?

I min tid væk fra blogosfæren, er der noget der har irriteret mig grænseløst; total stilhed omkring Makeup Revolution! Hvad fanden ligner det! Den internationale blogosfære er eksploderet omkring det nye mærke, men ikke et pip om det fra nogen i den danske, end ikke de ellers så ærværdige og opdaterede Pudderdåser. Hva' saaatan, altså. Så må mama her jo ta' over.

Makeup Revolution er et helt nyt firma baseret i London, og dets målsætning er, at de laver fashionabel makeup, som alle har råd til. Og det' ikke engang løgn. Deres paletter koster ikke mere end 4GBP, et sted mellem 35 og 40 kroner, og deres læbestifter og singleøjenskygger lige under en tier per styks.

Og så kommer vi til min yndlingsting omkring Makeup Revolution; de har eddermame fingeren på pulsen. Ikke nok med, at deres linje har både lidt til de neutrale og de farveglade, de har også noget nær dupes for beautysfære-darlings some Lime Crime's vilde læbestifter (og hvis man har læst med HER ved man lidt om hvor fe' det er at undgå Lime Crime for enhver pris), Sugarpill's øjenskygger, Sleek's Acid-palette (ikke at den er så meget billigere, but still), Naked 1, 2 og 3 (og her er der altså lige omkring 300,- at spare per styks!), og Stila's magnificent metals, som jeg har været desperat efter at lege prøvekanin med siden tidernes morgen, men 350 kroner for én øjenskygge er for fjollet, også selvom konceptet er spændende. Heldigvis koster Makeup Revolution's dupes kun omkring fyrre kroner stykket.

Jeg har desværre ikke dollarz til at smide efter firmaet i denne måned, men det øjeblik min SU kommer i næste måned kyler jeg alt hvad jeg ejer og har i armene på dem. Om det er et argument for eller imod socialiststaten må folk argumentere imellem dem selv. Alternativt kunne man også vente til deres nye produkter kommer på gaden, men kan jeg i realiteten vente så længe? Totalt næppe, nok.

Skal I prøve noget derfra? Er I lige så spændte som jeg, eller er I slet ikke til den slags?

Knuz,
Penny

Lime Crime, et pastelfarvet mareridt

Tegning af Purrtle Ote

Jeg har tidligere, i et enkelt indlæg, nævnt makeupfirmaet Lime Crime. Af én eller anden årsag er det slet skjulte faktum at Lime Crime er et sniget, uetisk firma ikke nået til den danske blogosfære, da jeg har set en del både store og små bloggere skrive om firmaet i rosende vendinger. Det bliver en lang post, men hvis man nogensinde har overvejet at købe fra Lime Crime synes jeg klart man skal læse den, da man som forbruger bør vide hvad man giver sine penge til. Det er ikke mit job at fortælle dig at du ikke skal købe Lime Crime (FOR SÅ BLIR MOR SUR), men det mindste jeg kan gøre er at oplyse folk om hvorfor Lime Crime's CEO er en røvsnaps af astronomiske proportioner.

Mit eventyr med Lime Crime startede heeelt tilbage i 2007 eller 2008, da jeg opdager den første blog jeg nogensinde gad læse, Doe Deere Blogazine, skrevet af den enigmatiske Doe Deere, godt pebret med eventyrlige og farverige billeder af hendes røde hår, hendes glitrende garderobe, og hendes regnbuefarvede hjem. Der gik ikke længe fra jeg opdagede bloggen, til hun startede sig eget makeupfirma, Lime Crime. Jeg var naturligvis totalt på, og brugte min allerførste SU på løse Lime Crime-pigmenter.

Allerede dengang havde jeg hørt lidt snak på nettet om at standarden slet ikke lå på det ubegribeligt høje prisniveau hendes produkter lå på (små makeupfirmaer plejede dengang at sælge løse pigmenter til ikke ret meget mere end 8$, Lime Crime's kostede 12$), men jeg slog det hen som onde tunger der bare var 2talt jaloux på Doe's unikke sparkliness. Pigmenterne var ok, men da jeg var rimelig ny ud i makeuppens vilde verden syntes jeg bare det var megasvedigt at der var så mange farver at vælge mellem, og tog mig derfor ikke rigtigt af kvaliteten. Form over funktion, I guess.

Hapset fra Lipsticks & Lightsabers

Efter et år eller to, hvor jeg stadig læste hendes blog, men blev mere og mere skeptisk efter jeg så bevis for, at hun havde kaldt en tidligere kunde, som hun havde solgt en kjole der var repareret med gaffatape, for et røvhul, begyndte jeg at rynke på brynene. Det skulle også komme frem, at de pigmenter hun havde solgt for 12$ for et lille glas ikke var andet end rå pigmenter hun havde købt direkte fra TKB, hvor man kan få halvkilos poser med pigment til cirka samme pris (en prisinflation omkring hundredeganget, rimelig god business). Det var cirka omkring dér, da jeg opdagede at jeg havde givet Doe næsten 1000 kroner for 25 kroners produkt, at jeg begyndte at blive pænt harm i sulet.

Lime Crime sendte en serie af læbestifter på gaden med nogle dengang rimelig unikke farver, men de blev sablet ned af beautybloggere, fordi der var for meget pigment og for lidt produkt, så de tørrede ud, streakede og ville ikke sidde hvor de skulle, også selvom de kostede mere end en MAC-læbestift, hvilket er ret ballsy for et lille firma. Jeg købte også selv et par stykker for at teste dem, og ganske rigtigt er de temmelig dårlige. De blev tillige markedsført som værende veganske på trods af at de var lavet med bivoks. Cool move, Doe.

Lime Crime samlede penge ind til et kattepensionat to år i træk, men efter en hurtig Google-søgning fandt man ud af, at pensionatet ikke eksisterede, og Doe højst sandsynligt blot sparede sammen til en ny Betsey Johnson-kjole. Cirka samtidig skrev hun et blogpost om hvordan hun havde klædt sig ud som Hitler et år til Halloween, hvilket er 50 shades of not okay, hvis man har bare en lille smule omløb i hovedet.

Da Doe's gamle veninde, Amy Doan, startede sit eget makeupfirma Sugarpill tilbage i 2010, var en bestemt anonym ond tunge meget hurtigt på banen med alskens beskyldninger, især dét at Sugarpill bare skulle være videresolgte færdigproducerede øjenskyggepaletter (hvilket i øvrigt ikke er sandt), men med lidt teknisk snilde kunne man spore billederne til Doe Deere's kamera. Så dér var lidt ironi til husarerne. Da jeg synes Amy Doan er en enhjørning med en sjæl som en sommerfugl (og jeg elsker hende <3) var dét den sidste dråbe der fik mit bæger til at flyde over, og dér holdt jeg op med overhovedet at forsøge at forsvare Doe's bovlamme pasteleventyr. Jeg følger stadig vagt med i hvad hun går og laver, mest bare fordi jeg godt kan lide hendes stil og hendes evne til altid at gøre fuldstændigt tåbelige ting, men intet kan få mig til at hoppe over på hendes side igen. Måske på nær en undskyldning, men det kommer vi nok til at skulle skyde en hvid pind efter.

Andre 2talt fede ting Doe Deere har bedrevet:

• Hendes nye flydende læbestift Salem, hvis tagline er "worth burning at the stake over", tager rimelig let på det faktum, at "hekse"-afbrændinger i den grad stadig foregår i tredjeverdenslande idag
• Den famøse China Doll-kampagne, der spiller på racistiske og imperialistiske fordomme om Asien, og en charmerende billedserie af Hanna Beth i yellowface
• Direkte tyvstjæleri af andres fotos til en reklamekampagne
• Falske trusler om retssager mod bloggere der har anmeldt hendes produkt til mindre en et stort 13-tal

Og man kunne blive ved. Men burde man? Næ vel? Kilder til alt hvad jeg har skrevet om, og mere til (da man jo tydeligvis bliver nødt til at koge det lidt ned) kan findes lige her (på engelsk).

Som sagt skal jeg ikke moralisere eller fortælle, at folk ikke skal købe hendes produkter, især da jeg selv har købt Lime Crime mens at ha' kendt til en del af disse skandaler, men jeg mener dog, at den danske blogosfære bliver nødt til at anerkende, at Lime Crime ikke er et firma der kan beskrives udelukkende med sukkersøde vendinger, hvinen over unik indpakning, og idolisering af helgen Doe, og jeg har endnu ikke set nogen blogge om Lime Crime hvor de så meget som hentydede til al det skidt hun har haft snitterne i. 

Til sidst vil jeg prøve at samle en liste over alle de svedige indie-firmaer der producerer unik makeup, som jeg lige kan komme i tanker om. I må hjertens gerne supplere i kommentarerne!

• Portland Black Lipstick Company (unikke læbestifter til en rimelig pris)
• Melt Cosmetics (lidt dyrere, men mægtig fine iøjnefaldende farver)
• Sugarpill Cosmetics (Amy Doan er en prinsesse, og hendes makeup er SÅ god!)
• Fyrinnae (løse pigmenter i alskens farver til en absolut rimelig penge, er åbenbart lukket until further notice)
• Obsessive Compulsive Cosmetics (deres lip tars skulle være fuldstændig himmelske)
• LIT Cosmetics (glimmerglimmerglimmer <3)

Det var alt. Det kan være der kommer en efterfølger til dette indlæg hvis Doe Deere bedriver endnu flere uetiske ting, men indtil da må dette indlæg stå som eksempel på, at bare fordi man bruger meget glimmer, er man ikke nødvendigvis en fin lille enhjørning (i dette tilfælde mere bare et æsel med en isvaffel i panden).

Knuz,

Penny

Ønskesæl anno 2013

Én af de værre ting i december er at skrive ønskesæl (en mishøring min søster begik da hun var barn, og ligesom bare har holdt ved i den lille familie siden da). Hvad skal man ønske sig? Hvad burde man selv ta' ud og købe? Må man godt ønske sig Tom Hiddleston, hvis man nu har været ekstra sød? Anyways, efter lang tids indre monolog og sirligt udtænkte pros-and-cons-lister, er her mine største ønsker til jul.

• Dahlia Noir fra Givenchy: Min parfume-metode består i at prøve alle min mors parfumer når jeg er på besøg, og derfra deducere hvilke jeg bedst kan lide, for hun har faktisk temmelig god smag. Til min søsters studentergilde gik jeg full-on goth, for det følte jeg for netop den dag, og tænkte, at en parfume med dét navn nok var rimelig passende. Min mor kiggede opgivende på mig da jeg kom ned i stuen, rystede på hovedet, og sagde "jaja, hvis du insisterer på at gå og lugte som nattens dronning midt på formiddagen". Og det gør jeg. Nu mangler jeg bare parfumen. 
• Noctex: Til hipster-gothen der synes de går og mangler sort og gråt tøj (lål, as if), er Noctex et fint og forholdsvis billigt sted. Jeg ønsker mig en del af deres ting, da de er multifunktionelle og flotte (og sorte), og det er både praktisk og økonomisk. 
• The Disaster Artist af Greg Sestero: Kultfilmen The Room holder aldrig nogensinde op med at more mig. Instruktøren Tommy Wiseau er en juggernaut af absurditet og bimlendes mangel på selvbevidsthed (eller en misforstået avantgardistisk tilgang til filmmediet, jeg er ikke helt sikker). Nu har én af filmens skuespillere skrevet en exposé af sin oplevelse om filmen, og det skulle være én af årets bedste bøger, så naturligvis skal jeg ha' læst den. 
• 100 Bullets: Tegneserien 100 Bullets er ganske fremragende, men jeg ejer desværre kun første bind. Serien består af 100 korte historier om tilfældige mennesker, der alle får én pistol, én kugle, og får så at vide, at de kan gøre hvad som helst med den uden retslige repressalier. Et simpelt, men skidespændende koncept, og de tre første historier i første bind får én helt ud på stolekanten, så mon ikke det er på tide at få læst resten også. 
• Doctor Who på DVD: Jeg svor ellers, at Doctor Who var hvor jeg trak min nørde-grænse, fordi jeg syntes fanskaren virkede som en bunke højlydte tosser, men efter at ha' set det, kan jeg forstå hvorfor. Jeg ejer ikke en eneste sæson på DVD, og indtil det bliver rettet, bøjer jeg mit hoved i skam. 
• Gavekort til Sugarpill Cosmetics: Sugarpill er ét af de bedste indie-kosmetikmærker derude, kørt af mit bloggeridol Amy Doan, også kendt som Shrinkle. Jeg har fulgt hende i mange år, og da hun startede Sugarpill var jeg naturligvis spændt som en søløve til morgenfodring. Det har ikke skuffet, og Sugarpill udgiver med jævne mellemrum nye produkter. Årsagen til at jeg ønsker mig et gavekort er, at der til næste år bliver udgivet en ny palet, som jeg ville save mine ben af for at få snitterne i. Sparkle Baby, kom til miiiiig. 

Hvad ønsker I jer til jul, og hvorfor? Smid gerne en kommentar, så giver jeg en øl en dag*.

Knuz,

Penny

*Jeg har ingen penge til øl, I må nøjes med en krammer. Jeg giver herregode kram. 

Sigma, du skuffer!

Kan I huske da jeg skrev, at Sigma's nye Creme de Couture-palet havde fået gode anmeldelser af diverse beauty-bloggere? Well, Sigma har haft den store pengepung fremme for at få xSparkage til at sige pæne ting om den, for shit, hvor er den ringe. Farverne er såmænd rigtig fine, det er bare en skam man overhovedet ikke kan se dem, når man lægger dem på huden. Medmindre altså, at man bruger en hvid base. I hvilket tilfælde de sådan set virker fint nok, men det burde simpelthen ikke være nødvendigt for overhovedet at kunne se, at man har lagt noget som helst på. Suk.

Jeg har endnu ikke lagt dem på øjnene, as is the intended purpose, men jeg har swatchet dem på alle mulige måder, og kan til min død ikke få dem til at komme frem over hverken Urban Decay's Primer Potion eller Too Faced's Shadow Insurance. Kun NYX's Milk duer, så hvis du planlægger at købe denne palet, så sørg for, at ha' Milk i dit arsenal, ellers får du nemlig ikke ret meget ud af den.

Jeg ved, at jeg ikke er verdensmester i at ta' swatch-billeder, men jeg håber det er nogenlunde tydeligt, hvad der er hvad. Øverst er farverne lagt oven på NYX's Milk, nedenunder over Urban Decay's Primer Potion, og nederst ikke på andet end min hånd. Den eneste farve, der ikke er noget nær usynlig på egen hånd er Elderberry, og de lyserøde og helt lyse lilla er fuldstændig umulige at se.

Jeg har også taget mig den frihed at sammenligne farverne med Lime Crime's Palette D'Antoinette, som til min store overraskelse og skuffelse performer langt bedre, hvilket ikke siger så meget igen.

Jeg købte også nogle eyelinere fra Sigma, der heller ikke er meget bedre. Alt i alt er jeg enormt skuffet over deres produktpræstation, og det bliver sandsynligvis sidste gang jeg køber makeup fra dem. Deres pensler er enormt gode, men deres makeup skal man, i anmelders øjne, holde sig langt fra.

Til gengæld har jeg kun gode ting at sige om Cocktail Cosmetics, hvor jeg købte produkterne! Jeg bestilte tingene den 9., de blev sendt den 10., og jeg havde pakken i hænderne allerede den 16., hvilket er langt hurtigere end jeg er vant til. De sælger også Sugarpill, hvilket jeg helt klart vil benytte mig af når Sparkle Baby-paletten udkommer, da jeg næsten hver gang jeg har bestilt noget fra Sugarpill's egen, USA-baserede, hjemmeside er blevet taget i tolden :(.

English recap; Creme de Couture is pretty terrible unless you use it over a white base, in which case it is tolerable. Lime Crime's Palette D'Antoinette is, surprisingly, better, but Doe Deere is still an ass, and it's still not good, and too expensive, so I wouldn't recommend that one either. Cocktail Cosmetics, a UK-based makeup online store, is totally awesome, and I'll recommend them as the only thing in this article. 

Knuz,
Penny

Creme de Couture

Normalt er jeg ikke så meget til Sigma - deres børster er fine nok, men deres øjenskygger har aldrig slået mig som værende særlig interessante. That is to say, lige indtil nu. For i denne uge smed de Creme de Couture-kollektionen på gaden, og aldrig har jeg set noget så fint!

Kollektionen består af en palet med 16 øjenskygger, og oveni hatten har de også lavet tre blushes; Strawberry Ambrosia, som er en fin lyserød, Cherry Apple, en ferskenfarvet sag jeg umiddelbart tænker ville være fin til folk med mørke undertoner, og slutteligt Blackberry Essence, en lilla statementfarve, fordi hvorfor ikke.

Jeg har netop i skrivende stund bestilt øjenskyggepaletten hjem, da det var forelskelse ved første øjekast for mit vedkommende. Blusherne er også mægtig fine, men jeg har i forvejen mange jeg sjældent bruger, da jeg er aktiv fortaler for creme-blushes fremfor pudder-blushes. Det bedste ved denne palet er næsten, at den er et enormt fint alternativ til det omstridte firma Lime Crime's flotte, men dyre Palette D'Antoinette, som jeg anskaffede mig for et års tid siden. 

Lime Crime's Palette D'Antoinette

Jeg synes personligt ikke særlig godt om Lime Crime's øjenskygge-paletter, og især den nævnte palet har været øv at arbejde med - farverne er kalkede, og Mercurious, den sølvfarvede metallic skygge, drysser helt åndssvagt. Ifølge de første meldinger fra blogosfæren skulle Creme De Couture-paletten derimod være helt fin at arbejde med, og oveni hatten koster den kun lidt mere end Lime Crime's palet, og man får altså tre gange flere fine farver at lege med. Hvis du heller ikke kan modstå denne fine nye kollektion, kan den bestilles hjem fra England til en rimelig pris lige her!

Knuz,

Penny