Kære Dagbog #10

Hej folkens, og undskyld mine lidt overfladiske indlæg på det seneste. Sagen er den, at jeg jo er begyndt på studie i denne uge, og jeg har derfor ikke rigtig haft tid eller overskud til at bikse noget velformuleret sammen. Jeg har mest bare været fuld, forvirret og søvnig, som oftest samtidig. Men imorgen begynder min hverdag igen, og tres kilo studiebøger tungere og 3000 kroner lettere kan jeg nu begive mig ud på den rejse, hvor afleveringen af ringen i Mount Doom gerne skulle være en bachelor i engelsk. Jeg håber jeg kan snegle mig uden om alt for meget grammatik, og bare fokusere på Shakespeare og gotisk litteratur, så jeg kan blive en lidende kunstner med alt for lidt penge og al for megen fritid, og ikke gymnasielærer. Ikke at der som sådan er noget galt med gymniasielærere, de fleste jeg har mødt har været meget søde, men jeg gad ikke, om så mit liv afhang deraf. Så' det sagt.

For at fejre en god studiestart kom jeg til at købe Mr. Bungle-vinyler for 500 bobs. Læg det sammen med de tre tusind jeg gav for studiebøger, og man kigger på en temmelig stram måned. Jeg må leve af postevand og hvedemel den næste måneds tid, men hey, jeg skal ikke klage. Mine engelsk-medstuderende er søde, vores rusvejledere er ikke så sadistiske som jeg havde frygtet (faktisk er de totalt flinke, og slet ikke ude på at brændemærke os hvis vi ikke klarer deres hazing godt nok), og de få forelæsninger vi har haft indtil videre har været 10-4.

Jeg har igen ikke noget billede der er relevant for dette indlæg, og der er begrænset mileage på billedet af manden der tænder en engangsgrill med en flammekaster (man skulle nok ha' været der), så som en homage til min yndlingsblog som er kørt af den altid flotte Miriam som bruger billeder af Jensen Ackles når hun ikke ved hvad hun ellers skal gøre, vil jeg gøre det samme med Tom Hiddleston, thi hans ansigt er topmålet af menneskelig evolution, og hundehvalpe, fordi jeg er så pishamrendes hundeskruk at det gør ondt helt ind i min sjæl. Ænyways, jeg har det udmærket, og når mit liv lige kommer på plads igen skal jeg nok vende stærkt tilbage med svedigt materiale her på bloggen. Jeg håber, I har det godt allesammen!

Knuz,
Penny

Kære Dagbog #9

Jeg er altså en travl kvinde i disse dage. Jeg står overfor at skulle flytte et ordentligt sted hen, og eftersom jeg er en heldig ass der har en sød mor, står den på forældrekøb. Men andelskrone, salgsopstilling og boliglån fatter jeg præcis intet af, så min hjerne har konsistens som håndvarm havregrød indtil det hele går i orden. Derfor er mine indlæg nok også derefter. Det beklager jeg dybt.

Jeg har besluttet mig for at strømline bloggen lidt. I stedet for at sprede diverse anbefalinger ud over andre slags indlæg, vil jeg i stedet til at lave en feature-serie hvor jeg skriver om min hellige treenighed; film, musik og TV-serier. Om mandagen vil jeg skrive om musik, om tirsdagen om TV-serier, og om fredagen om film. Så kommer der, hvis jeg kan holde mig selv i ørerne, også indlæg på bestemte tidspunkter, og jeg får ligesom presset mig selv til at skrive noget ordentligt. Det bliver både gamle og nye ting, det eneste mine anbefalinger sådan set får tilfælles, er at det er ting jeg holder af. Eller har holdt af. Nogle vil ha' form som essays om mine ungdomsår som vred pop-punker, andre vil være nøgterne beskrivelser, de fleste et sted imellem. Jeg håber, I vil nyde at læse med!

Jeg har ikke nogle billeder der er særlig relevante for dette indlæg, så nyd i stedet ovenstående foto af en mand der tænder en engangsgrill med en flammekaster under mig og mine venners dag til Tall Ships Races i sommer. Bemærk bonus-hundehvalpene i baggrunden. Det var en god dag.

Knuz,
Penny

Kære Dagbog #8

Seeee hvad der kom med posten idag. En studieguide til Aarhus Universitet's nye engelsk-studerende! Jeg er så småt ved at glæde mig til at komme i gang. Det bliver mærkeligt at komme rigtig igang med noget akademisk igen, efter jeg blev student i 2010 (diverse filmskoler og tysk-kursus ikke medregnet). Nå, men så skal jeg jo til at være gammelklog og vide en masse om det engelske sprog. Bum bum.

I posten modtog jeg også min anden Miss Selfridge-pakke indenfor en lille måned - indholdet deraf må I se på en dag hvor jeg er en smule mindre svedig og klam efter al for megen klatren på trapper (jeg bor på tredje og det er Store Vaskedag. Min vaskekælder ligger i kælderen på blokken på den anden side af vejen. Det er noget rod).

Desuden er jeg helt oppe på fem Bloglovin'-følgere! Jeg er mægtig stolt og glad :D. Jeg har hilst på et par stykker af jer, men I må mægtig gerne (gen)introducere jer i en kommentar forneden, jeg vil gerne vide hvem I er! Jeg er også oppe på næsten tre tusind pageviews siden jeg startede bloggen, hvoraf måske kun tre fjerdedele er russiske spam-hits! Go me!

Anyway, en lille kort update om hvad der er sket i mit liv siden min sidste post. Jeg har ikke nogen god undskyldning for hvorfor bloggen har været stille i et par dage - jeg har nemlig bare ligget og set Supernatural. Jeg er stadig ikke helt overbevist om, at det er en god serie, men man skal ikke holde mig udenfor, så bliver jeg sur. Jeg er ung med de unge, mand. Knæhøj karse og sårn'.

Knuz,
Penny

Kære Dagbog #7

Jeg er lige pludselig blevet femten igen. What the everloving fuck. Ikke nok med, at jeg endelig er begyndt at se Supernatural, som mit sidste skridt før min transformation til full-on Tumblr girl er komplet, jeg er også blevet fuldstændig forelsket i Paramore's nye single. Hvad fanden ligner dét nu. Jeg er jo et verdensfjernt lille glasbarn fra '90erne, jeg skal lytte til Radiohead og snakke om dengang alting bare var bedre, fra MTV til kvaliteten af skovmandsskjorter. I stedet sidder jeg her og synger højlydt med på popsange, og fniser af to attraktive gutter der jagter spøgelser og laver forældede popkultur-referencer. Min hipster-cred forsvinder som dug for solen, hvis jeg ikke snart skriver en anmeldelse af Kanye West's nye album, kan jeg godt mærke. Nå, ja, man kan vel ikke fornægte sin sande ånd, så hér er den. Og ti så stille.

Knuz,
Penny

Kære Dagbog #6

Nu er der IGEN gået lang tid siden jeg skrev et indlæg! Til mit forsvar har jeg også været gruelig meget igennem den sidste uge - først fik jeg en mail fra Aarhus Uni som jeg har søgt ind på efter sommer, om at jeg ikke var kvalificeret til de ting jeg havde søgt ind på, hvorefter lynet slog ned - jeg dumpede tysk i gymnasiet. Shitfuck. Så først var jeg helt knust over at jeg ikke kom på uni i denne omgang. Så var jeg på Northside, som jo er sit eget lille univers af regn, håndlunken øl, gode koncerter og dårlig mad. Så fik jeg en mail om at jeg kunne ta' et sommerkursus. Og i morges dumpede denne lille frækkert ind af min postkasse:

Jaaaaaa! Så kan det alligevel være jeg skal sidde med tænkehatten på de næste mange år og komme ud til et jobmarked der ikke vil ha' mig fordi økonomien stadig ikke er kommet på ret køl efter markedets forfald i 2008!

Oven i det har jeg genopdaget den største tidsrøver siden Robot Unicorn Attack - The Sims 3. Jeg har, som de fleste andre før mig, lavet en simmer i mit eget billede. Oven i det har jeg også Lisbeth Salander og Hermione Granger som naboer, og Finn, Marceline og the Ice King boende i bygningen overfor. Så der er altså nok at ta' fat på i livet, ud over bloggeri, ømme fødder og festivalmave. Jeg sværger på Lana Del Rey's gudesmukke hår, at der aldrig nogensinde vil gå så lang tid mellem updates igen. Undskyld og mys til jer alle sammen.

Knuz,
Penny

Kære Dagbog #5

Jeg tager afsted til Irland for første gang nogensinde på tirsdag, så der bliver nok ikke nogen blogging fra min side af indtil da, og da jeg har fået en tidskrævende opgave kastet efter mig har jeg ikke haft tid til at skrive noget klogt og smide det i auto-upload. Tusind gange undskyld. Til gengæld tager jeg mit kamera med, så I kan satse på en milliard pæne billeder af Dublin når jeg vender snuden hjemad! I mellemtiden kan I følge mig på Instagram og Bloglovin'. Desuden fandt jeg en enormt god (og vigtig) huskeliste på tumblr, som jeg føler for at dele med alle jer én der læser med.

Det kan godt være jeg ikke ér til Cannes-festival, men derfor kan jeg jo godt klæde mig på til lejligheden alligevel!

Things I want to tell people, that I wish people had told me:

• You don’t have to achieve great things by the time you’re 25
• You have intrinsic value above and beyond your perceived utility to other people and society at large. 
• You don’t have to have sex, or have sex in any way that you find uncomfortable or unpleasant, to keep anyone’s love or good opinion of you. They didn’t love you or think very well of you to start with if they demand it. 
• You don’t have to stay with someone who isn’t meeting your emotional or sexual needs because they need you, or you’ve been with them for awhile, or you need to be in a relationship. You need you. Your time is your own and it is finite. 
• It’s ok to work at a job you enjoy that doesn’t make you miserable even if it’s not a career and it won’t “lead to anything.” 
• Your life is not a narrative. It is not leading to anything, there is no overarching thesis, it does not have themes beyond the usual shared cultural experiences of your time and place. This is ok. It does not mean that your life is without purpose or meaning. 
• It’s ok not to like or get along with the vast majority of people you encounter, so long as you afford them the same respect, courtesy and dignity that they afford you. 
• Expensive is not always better. 
• Failure is temporary if you’re still alive. 
• People are both much better and much worse than you’d suspect, but usually not all at once. 
• Stop thinking of your future self as a different person and it will be easier to prevent money and health problems. 
• Let people help you, lean on them when you need to, and be available to help, but don’t swing too far in either direction. Try to carry your half of the life basket as evenly as you can. 
• Set boundaries, and do not be afraid to kick people out of your life who disregard them. You will not end up alone and unloved. People who love you will be ok with your boundaries. 
• Your power does not come from money or beauty, but from seeing life steadily and wholly, from a curious and thoughtful mind, and from your ability to say no when you want to, and yes when you want to, and I don’t know when you don’t know. 
• There will be bad times, maybe lots of bad times, but not only bad times. 
• Love will not heal the wounds in your soul, but love can give you the impetus to begin the work of healing yourself. 
• Life might be a long series of starting over, and that’s alright. 
• You’re really cool, you’re really beautiful, you’re really special. Really. Not to everyone, but to a lot of someones sometimes. 

Source

Det var alt hvad jeg havde for nu, men jeg vender stærkt tilbage med irsk accent og masser af Guinness i maven på lørdag. Kan I have det pragtfuldt indtil da!

Knuz,
Penny

Kære Dagbog #4

Haha, jeg skal ind og se Justin Bieber på lørdag, og det skal du barsens ikke! Aldrig har jeg købt billetter til en koncert der har delt vandene på samme måde som denne, nogle af mine venner er blevet direkte forargede, hvilket jeg synes er temmelig fjollet. Andre har sagt at jeg nu har opnået fuldkommen awesomeness. Langt de fleste, however, har forholdt sig helt og aldeles uinteresserede, because honestly, who the fuck cares.
Jeg blev shanghaiet til arrangementet af min dumme, søde søster, der skrev da hun fandt ud af at han kom til Danmark. Jeg troede lidt hun jokede, for mit forhold til the Biebs er, om noget, distanceret. Det gjorde hun ikke, og pludselig havde hun to billetter i hus, hvoraf jeg skulle betale for den ene, sådan kan det jo gå. Og jeg skal ikke klage, for jeg glæder mig som en søløve til morgenfodring!

Inden koncerten skal jeg chille med min fantastiske roomie fra European Film College i Fælledparken, der er åbenbart ét eller andet præ-Bieber-arrangement. Det siger man ikke sådan lige nej til. Desuden er alle mine gymnasiebuddies samlet i København for første gang siden alle begyndte på studier sidste efterår, og vi skal spille brætspil og drikke øl, og det bliver simpelthen så yndigt.

Igår drak jeg mig fuld på skype med min flotte ven Dan, og det er altså et koncept jeg håber griber om sig. Det giver en herlig atmosfære af gin og generel fuldemandsfølsomhed, men man kommer ikke til at kysse nogen man fortryder morgenen efter! 10/10, would recommend. Især når man får lov at tale med en ræv som Dan, som både har kindben og tegneserier for to, yum yum.

In other news har jeg endelig fået pøllefingrene i Wordsworth's samling af Sherlock Holmes-historierne, og jeg er cirka 40 sider inde. Så mangler jeg bare 1370! No but seriously, hold kæft hvor er det godt. Nogle ting er klassikere fordi engelsk-lærere i virkeligheden er uddannede sadister, men nogle ting er altså bare pis'-gode. Jeg skal ikke lyve, min inspiration bag købet er Sherlock, BBC's helt fænomenale TV-serie, der har fået et imponerende følge af sekstenårige tumblr-piger på ingen tid. Ikke desto mindre står de få kapitler jeg har læst indtil videre frem som tusind skinnende sole i et meget mørkt (og meget, meget stort) kælderrum, og jeg er urimeligt imponeret. Sir Arthur Conan Doyle (som, ifølge rygtet, blev gjort til ridder, fordi han holdt op med at skrive om Sherlock Holmes, hvad kongen af England, der var stor fan, ikke brød sig om, og bestak ham med en titel for at få ham til at skrive igen) formår at male med ord på en fuldstændig uprætentiøs måde, der immervæk formår at holde spændingen og får en til at læse med lynets hast, bare så man kan nå næste side. Mumz, siger jeg bare.
Nå, det var alt.

Knuz,
Penny

Kære Dagbog #3

I dag var jeg inde i byen for første gang siden jeg fik penge tilbage i skat. Det var en dårlig idé. Jeg skulle egentlig bare med bussen, men gik så forbi det hedengangne TP Musik i Jægergårdsgade, hvor der var store plakater med de lokkende ord "ALT FOR 25,-", og det kunne jeg jo ikke sige nej til. Så jeg erhvervede mig ved et uheld 30 Minutes Or Less, War Horse, My Son, My Son, What Have Ye Done, The Cabin In The Woods, og Prometheus. Alle film, jeg ikke har set endnu, så nu ved jeg hvad den næste uge skal bruges på.

Jeg ville slå et smut igennem Magasin for at komme ned til stoppestedet, men skulle liiige forbi Chanel og kigge på Rouge Noir, en neglelak jeg havde set på deres hjemmeside. Før jeg vidste af det havde jeg købt den, og det var jo ikke meningen.

Og så var der satan jensme 50% på al Kusmi-te nede i deres delikatesse-afdeling, hvad jeg jo på ingen måde kan modstå. Jeg endte med at købe Russian no. 50 Evening Blend, for jeg drikker altid te om aftenen, og så er jeg bare høj på tein de næste fem timer. Not very practical.

Nå, ja, billeder, anmeldelser og smagsdømmerier kommer op når jeg har fået mentalt overskud til det. Nok en gang imorgen.

Myz,
Penny

Kære Dagbog #2

Jeg har, ganske ukarakteristisk, været fuld to gange i løbet af weekenden. Jeg drikker en gang hvert halve år, men jeg skal da lige love for, at depoterne er blevet fyldt op i løbet af de sidste par dage! Først var min veninde og jeg i biografen til premiere-arrangement på The Place Beyond The Pines, hvor der var gin & tonic, og et glas ualmindeligt vammel champagne til dem, der fik temporary tattoos efter filmen, hvad min veninde og jeg naturligvis benyttede os af. Dérefter udviklede aftenen sig højdramatisk, og jeg kom, som jeg plejer, i klammeri med dørmændene på Meatpackers. Every fucking time. I modsætning til tidligere besøg blev jeg dog lukket ind, og klokken blev fem før jeg dejsede om i min egen seng, mens en shawarma lå og hyggede på mit køkkengulv. Jeg er ikke helt frisk på hvordan den er endt der.

Lørdag aften klokken Tenna Skal Snart I Seng ringer min veninde Anne og siger "TENNA! Sabrina er i byen! Vil du med ud og ha' en øl?", hvortil jeg svarer "jo, okay, men det bliver kun én øl, for jeg er træt og skal hjem og i seng!". Men ak, min veninde har fået penge tilbage i skat, og som resultat er hun usandsynligt gavmild, og hælder grønne gajol-shots på os indtil to mærkelige hipster-fyre joiner os, og vi ender på G-bar, hvor vi overtager en 4-pack af Red Bull og en halv flaske vodka der står og ser triste og forladte ud. Da det begynder at blive lyst trisser vi hjem til Anne efter en detour på McDonalds, og besvimer i hendes seng.

Nu regner jeg dog med at holde mig på måtten de næste to-tre år. For at modveje al denne lowbrow indtagen af alkohol, er jeg gået i gang med Alison Bechdel's selv-biografi, Fun Home. Jeg er omtrent 2/3 inde i den, og den er enormt rørende og interessant. Den kan godt kravle lidt langt op i dens egen røv ind imellem, men den er absolut ikke dårlig, og bestemt værd at læse. Jeg satser også på at blive færdig med BBC's The Hollow Crown for anden gang inden ugens udgang. Men nu må vi se, jeg har koncentrationsevne som en Golden Retriever-hvalp.

Knuz,
Penny

Kære Dagbog #1

Jeg er på det vilde doo-wop kick lige for tiden. Det kommer en gang imellem, så vågner jeg om morgenen, og min hjerne SKRIGER på The Ronettes, og tier ikke stille før den får det i spandevis. Så nu har jeg siddet og fedtet med Neil Sedaka og Frankie Lymon en hel eftermiddag, og gjort et noget fejlslagent forsøg på at lære at spille Breaking Up Is Hard To Do på min ukulele. Ak ja.

In other news skal jeg ind og se Ryan Gosling's nye film, The Place Beyond The Pines, med min flotte, fra Herning hjemvendte veninde Rikke på torsdag. Ikke nok med at flotte-Ryan spiller en vigtig rolle (og at han er synlig det meste af filmen igennem, en kvalitet jeg holder meget af i Mr. Gosling), så har Mike Patton, den mest alsidige og ikke mindst dygtige musiker i live, lavet musikken, og jeg glæder mig ustyrligt til kombinationen af førnævnte. Mike Patton er nok (desværre) mest kendt for nu-metal-bandet Faith No More, som havde et stort hit med Epic i '90, men han har været galionsfigur i mange projekter sidenhen, blandt andet Mr. Bungle, Peeping Tom og Tomahawk, og ud over det har han også tidligere lavet soundtracks, lagt stemme til computerspil, og vovet sig ud i en smule skuespil. Og nu laver han altså underlægningsmusik til Ryan Gosling's ansigt, og det skal man altså ikke kimse af.

Ellers er mit liv egentlig ikke særlig spændende. Jeg lever stadig af te, eftermiddagslure og pop-kultur. Må I allesammen hygge jer, jeg håber I har det for vildt og at I synes det var den rigtige der vandt X Factor.

Knus,
Penny