Haha, jeg skal ind og se Justin Bieber på lørdag, og det skal du barsens ikke! Aldrig har jeg købt billetter til en koncert der har delt vandene på samme måde som denne, nogle af mine venner er blevet direkte forargede, hvilket jeg synes er temmelig fjollet. Andre har sagt at jeg nu har opnået fuldkommen awesomeness. Langt de fleste, however, har forholdt sig helt og aldeles uinteresserede, because honestly, who the fuck cares.
Jeg blev shanghaiet til arrangementet af min dumme, søde søster, der skrev da hun fandt ud af at han kom til Danmark. Jeg troede lidt hun jokede, for mit forhold til the Biebs er, om noget, distanceret. Det gjorde hun ikke, og pludselig havde hun to billetter i hus, hvoraf jeg skulle betale for den ene, sådan kan det jo gå. Og jeg skal ikke klage, for jeg glæder mig som en søløve til morgenfodring!
Inden koncerten skal jeg chille med min fantastiske roomie fra European Film College i Fælledparken, der er åbenbart ét eller andet præ-Bieber-arrangement. Det siger man ikke sådan lige nej til. Desuden er alle mine gymnasiebuddies samlet i København for første gang siden alle begyndte på studier sidste efterår, og vi skal spille brætspil og drikke øl, og det bliver simpelthen så yndigt.
Igår drak jeg mig fuld på skype med min flotte ven Dan, og det er altså et koncept jeg håber griber om sig. Det giver en herlig atmosfære af gin og generel fuldemandsfølsomhed, men man kommer ikke til at kysse nogen man fortryder morgenen efter! 10/10, would recommend. Især når man får lov at tale med en ræv som Dan, som både har kindben og tegneserier for to, yum yum.
In other news har jeg endelig fået pøllefingrene i Wordsworth's samling af Sherlock Holmes-historierne, og jeg er cirka 40 sider inde. Så mangler jeg bare 1370! No but seriously, hold kæft hvor er det godt. Nogle ting er klassikere fordi engelsk-lærere i virkeligheden er uddannede sadister, men nogle ting er altså bare pis'-gode. Jeg skal ikke lyve, min inspiration bag købet er Sherlock, BBC's helt fænomenale TV-serie, der har fået et imponerende følge af sekstenårige tumblr-piger på ingen tid. Ikke desto mindre står de få kapitler jeg har læst indtil videre frem som tusind skinnende sole i et meget mørkt (og meget, meget stort) kælderrum, og jeg er urimeligt imponeret. Sir Arthur Conan Doyle (som, ifølge rygtet, blev gjort til ridder, fordi han holdt op med at skrive om Sherlock Holmes, hvad kongen af England, der var stor fan, ikke brød sig om, og bestak ham med en titel for at få ham til at skrive igen) formår at male med ord på en fuldstændig uprætentiøs måde, der immervæk formår at holde spændingen og får en til at læse med lynets hast, bare så man kan nå næste side. Mumz, siger jeg bare.
Nå, det var alt.
Knuz,
Penny
