Om Parks And Recreation

For et års tid siden blev jeg ved et tilfælde introduceret til Parks and Recreation, en amerikansk comedy-serie, der handler om en gruppe mennesker i en lille by i Indiana, der arbejder for det offentlige. Det lyder umiddelbart ikke særlig spændende, og den første sæson overbeviste mig heller ikke på nogen måde, men jeg gav ikke op, og hvor er jeg dog glad for det den dag idag.

Selve serien minder meget om The Office i opbygning; den er filmet i stil med en mockumentary og har ind imellem talking heads med hovedpersonerne, den er mere karakterdrevet end situationsdrevet, og humoren er generelt meget deadpan.

Som sagt er første sæson ikke specielt overbevisende, men det har den tilfælles med mange andre serier – de skal finde ben at stå på. Anden sæson er langt bedre, og når først de to nye karakterer, Ben Wyatt og Chris Traeger, bliver introduceret i slutningen af anden sæson, er man helt og aldeles overtalt. Serien har en glimrende rød tråd, men formår også at udvikle sig enormt. De to første sæsoner omhandler vor hovedperson Leslie's kamp for at få lavet Lot 48, en grund i Pawnee, hvor serien foregår, om til en park. I slutningen af anden sæson går Pawnee konkurs, og for at redde sit og sine venners job, går Leslie i tredje sæson i gang med at arrangere en lokal festival der ellers ikke er blevet afholdt i årevis. Jeg vil så vidt muligt undgå at spoile noget der sker efter det, men i fjerde og femte sæson kommer der, igen, store ændringer til serien, og det er enormt forfriskende at se en komedieserie, der tør afvige fra sit grundlag og prøve nye ting, samtidig med at karaktererne fortsætter med at være enormt velskrevne og konsistente, men også rykker sig personligt.

Noget, én af mine gode venner bemærkede efter at have set de første par sæsoner, som jeg ikke selv havde tænkt over, er at showet er bemærkelsesværdigt godmodigt i forhold til mange andre nutidige tv-shows. I en serie som for eksempel The Big Bang Theory går langt størstedelen af humoren ud på, at vi skal grine af de mærkelige nørder og de aparte ting, de siger og gør. Man griner af dem. I Parks and Recreation griner man med karaktererne, og det synes jeg simpelthen er så forfriskende at se!

Parks and Recreation er blevet mit safehouse – hvis jeg har en dårlig dag tager jeg et par afsnit, og så er det pludselig ret svært at være trist. Jeg håber personligt, at serien bliver taget op til en sjette sæson, og at den bliver inspirationsgrundlag for en ny bølge af amerikanske TV-serier.