Min største drøm gik for et par dage i opfyldelse. Jeg vidste godt at Eddie Izzard kom til Aarhus, for jeg sad og fedtede med kredit-kortet da billetterne blev sat til salg - men så så jeg hvad de kostede. Pishans.
Heldigvis havde jeg med julelys i øjnene nogle år forinden introduceret min mor til førnævnte, og hun huskede hvor meget jeg holder af den mand, og tilbød aftenen før at købe mig en billet, hvis jeg så lovede ikke at brokke mig over ikke at få en fødselsdagsgave når den dag oprander. Det lovede jeg. Og pludselig sad jeg i Musikhuset og var ved at brække mig af grin.
Jeg har ikke været helt vild med hans seneste shows, da jeg synes han har lænet sig lidt for meget op af det gamle repertoire, og egentlig bare liret det af for at tjene til dagen og vejen, men jeg skal satan sparkemig love for at manden er kommet efter det. Jeg havde ondt i både ribben og kinder dagen efter fordi jeg havde grinet non-stop i to timer! Hans jokes var enormt originale, samtidig med at der ikke er tvivl om hvem der har skrevet dem - han trækker stadig meget på historie, køns-identitet og absurde situationer, helst noget med dyr der kan mimes. Han trakterede endog sine fans med et throwback til hans skit om Dødsstjernen fra Star Wars' kantine, en rutine der blev kendt da nogle fans animerede scenen i LEGO og smed den på YouTube, hvorefter den blev et viralt hit.
Han sluttede showet med en opfordring til os alle; vi skal hjælpe til med at ændre verden, og vi skal aldrig frygte at være os selv. Noget, han taler om ud fra erfaring. Manden, der blev kendt på at lave stand-up i verdensklasse samtidig med at være iført høje hæle og mere make-up end et helt puddelrock-band, har i sit 25. år som stand-upper bevist, at man som stand-upper godt kan ændre mennesker, og lavede fjollede jokes om James Mason og Gud samtidig. Det har han i hvert fald gjort for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar