Kære Dagbog #2

mandag den 1. april 2013


Jeg har, ganske ukarakteristisk, været fuld to gange i løbet af weekenden. Jeg drikker en gang hvert halve år, men jeg skal da lige love for, at depoterne er blevet fyldt op i løbet af de sidste par dage! Først var min veninde og jeg i biografen til premiere-arrangement på The Place Beyond The Pines, hvor der var gin & tonic, og et glas ualmindeligt vammel champagne til dem, der fik temporary tattoos efter filmen, hvad min veninde og jeg naturligvis benyttede os af. Dérefter udviklede aftenen sig højdramatisk, og jeg kom, som jeg plejer, i klammeri med dørmændene på Meatpackers. Every fucking time. I modsætning til tidligere besøg blev jeg dog lukket ind, og klokken blev fem før jeg dejsede om i min egen seng, mens en shawarma lå og hyggede på mit køkkengulv. Jeg er ikke helt frisk på hvordan den er endt der.

Lørdag aften klokken Tenna Skal Snart I Seng ringer min veninde Anne og siger "TENNA! Sabrina er i byen! Vil du med ud og ha' en øl?", hvortil jeg svarer "jo, okay, men det bliver kun én øl, for jeg er træt og skal hjem og i seng!". Men ak, min veninde har fået penge tilbage i skat, og som resultat er hun usandsynligt gavmild, og hælder grønne gajol-shots på os indtil to mærkelige hipster-fyre joiner os, og vi ender på G-bar, hvor vi overtager en 4-pack af Red Bull og en halv flaske vodka der står og ser triste og forladte ud. Da det begynder at blive lyst trisser vi hjem til Anne efter en detour på McDonalds, og besvimer i hendes seng.


Nu regner jeg dog med at holde mig på måtten de næste to-tre år. For at modveje al denne lowbrow indtagen af alkohol, er jeg gået i gang med Alison Bechdel's selv-biografi, Fun Home. Jeg er omtrent 2/3 inde i den, og den er enormt rørende og interessant. Den kan godt kravle lidt langt op i dens egen røv ind imellem, men den er absolut ikke dårlig, og bestemt værd at læse. Jeg satser også på at blive færdig med BBC's The Hollow Crown for anden gang inden ugens udgang. Men nu må vi se, jeg har koncentrationsevne som en Golden Retriever-hvalp.

Knuz,
Penny

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

 

Faste læsere

Blogger news

Follow on Bloglovin

Most Reading