Lightning Strikes The Postman
Originalnummeret er at finde på The Flaming Lips' album Clouds Taste Metallic, som jeg religiøst har lyttet til i mange, mange år efterhånden. Nummeret er tungt, farverigt og glad(t?), også selvom teksten handler om et postbud der om og om igen bliver ramt af lynet. Jeg tænker, det er en kommentar til overflødig kommunikation i den moderne æra, men det kan også bare være inspireret af en hel masse hass', hvad ved jeg.
Coveret fandt jeg da jeg læste wikipedia-artiklen om Clouds Taste Metallic. Da det er ét af mine ynlings-Lips-numre blev jeg kynisk og tænkte "fuck those guys, det er sikkert et pisseringe cover". Og jeg tog fejl. Hvor originalnummeret lyder som en vaskemaskine fuld af småsten og mønter, lyder Aereogramme's cover mere som en vred brumbasse fanget i en kagedåse. Lige så meget konstant summen, men på en noget mindre offensiv måde. Jeg var solgt, og har siden da lyttet til det desværre ikke særlig velkendte band en hel del.
Here Comes The Sun
Et nummer, som alle forhåbentlig kender. Here Comes The Sun af The Beatles. I ved. The Beatles, det dér band. Ét af de få Beatles-numre der ikke giver mig hovedpine, og som jeg nyder at synge med på lørdag morgen når solen skinner og jeg ikke skal lave noget hele dagen. En roligt euforisk, akustisk pop-perle der holder tidens test.
En mindre kendt udgave af denne sang der er blevet coveret af Gud og hvermand er af Steve Harley & Cockney Rebel. De har gjort sangen til den fest den også kan være, med alt hvad der hører til af synths og råberi. Steve Harley's stemme har det med at dele vandene, men jeg synes, at denne version af nummeret er ganske sublim, og hver gang jeg hører originalen tager jeg lige en chaser med dét her nummer.
Har du, kære læser, et nummer du holder af i både original- og cover-version?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar