Musik-mandag #2

Nok er det ikke november endnu, men jeg har altså taget forskud på glæderne ved vinter-musik. Med det vejr vi har haft på det seneste, er det kun passende at hive Fever Ray frem fra gemmerne. Karin Dreijer Andersson fra The Knife's solo-projekt, der indtil videre kun har kastet et enkelt studie-album og et live-album af sig. 2009's fuldstændig eminente slow-burner af et selv-betitlet album er fast inventar på min iPod når det bliver mørkt klokken halv syv, og det begynder at bide i kinderne når man går udenfor.

For optimal effekt vil jeg anbefale, at man tager en varm vinterjakke og et stort, vamset tørklæde på, finder sine største Sennheiser-hørebøffer frem (de earplugs der fulgte med din iPod Nano er altså ikke optimale til formålet, sorry), og tager sig en natlig vandretur mens sneen falder, og man kan se sin egen ånde. Så føles det præcis, som om man er vokset op i et akvarie, og først nu får lov at begive sig ud i havet. Hyperboler er der nok af, men prøv det, og fortæl mig in earnest, at jeg ikke har ret. 

Alternatively kan du også gøre, som jeg ofte gjorde på filmskolen når jeg løb tør for inspiration - luk samtlige vinduer i din lejlighed op på en råkold nat, sluk al lyset, smid det her album på Blaupunkten, og pak dig ind i tæpper og læs Stephen King. Hvis det ikke giver dig de mest sindssyge mareridt ved jeg ikke, hvad jeg ellers skal stille op for at få dig til at lytte til det her album. 

Bare gør som jeg siger, jeg har altid ret. Eller, ikke altid, men det her album er gudernes nektar, og du snyder dig selv for en fantastisk vinterkrykke hvis du ikke investerer i dette album pronto. 

Knuz,

Penny