TV-tirsdag #3

tirsdag den 17. september 2013

Jeg beklager fraværet af mit Musik-mandag-indlæg igår, skoletrætheden har endelig meldt sig, så jeg har sovet helt ufattelig meget de sidste 72 timer. Anyways, i TV-tirsdag vil jeg i denne uge introducere jer for et show jeg er næsten 100% på at I ikke kender! Asylum, kreeret i 1996, var startskuddet for Spaced-holdets karriere. Både Simon Pegg, Jessica Hynes og Edgar Wright var med til at skabe serien, og vi mødes også med Julian Barratt fra The Mighty Boosh, David Walliams, og Bill Bailey for noget nær første gang.
Hele første afsnit på YouTube
Serien begynder, da Simon Pegg's karakter Simon leverer en pizza til et psyk-hospital. Da han ankommer, bliver han gaslightet til at blive, og sammen med de andre indlagte planlægger han en flugt fra afdelingen. Shenanigans ensue. Som mange andre komiker-støttehjul gennem tiderne fik serien her kun én sæson, men hjalp enormt mange af dets cast og crew videre til en glorværdig karriere indenfor underholdning. 
Af én eller anden årsag er serien gået helt i glemmebogen, i modsætning til dens sjælesøster Spaced fra 1999 (som I i øvrigt kommer til at høre meget mere om, da det er min ultimative yndlings-serie som jeg elsker mere end noget andet i verden, fer srs) som gik hen og blev et kult-hit. Den er derfor heller aldrig blevet genudsendt, og som resultat er den ikke blevet udgivet på hjemmevideo, og den eneste måde man kan se den på er derfor på YouTube, som set ovenfor, og på cast-medlemmet Norman Lovett's hjemmeside. Hele serien kan tygges igennem på en eftermiddag, og det er, hvis man er fan af Cornetto-trilogien eller Spaced, som at se en usleben diamant ta' form og finde skæring. Hvis ikke man kender førnævnte, er det bare med at komme i gang. Shaun of the Dead er dér de fleste starter, men personligt vil jeg anbefale Spaced. For hårdt. Seriøst. Spaced <3.

Knuz,
Penny

2 kommentarer

  1. FANTASTISK!! Er kæmpe Spaced-fan, og anede faktisk ikke, at de havde lavet noget tidligere!

    Så ved jeg hvad min eftermiddag skal gå med :)

    Kommer til at tænke på om du har set "Black Books"? Hvis ikke, så bør den komme på listen ASAP ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Aaah, jeg bliver så glad når jeg møder andre Spaced-fans! Det er den bedste serie i verden :D!

      Jeg har skam set Black Books :D. Det er sådan en serie jeg enormt gerne gad at jeg brød mig om, men det gør jeg bare ikke. Jeg tror, det er laugh-tracket. Jeg hader laugh-tracks. Den eneste serie med laugh-track jeg til nød kan holde ud er The Young Ones. Den er ellers spækket med dejlige skuespillere og komikere, most notably Tamsin Greig som senere var med i Green Wing (som jeg i øvrigt på det stærkeste vil anbefale, som en karmisk tilbagebetaling til dig :D.)

      Slet

 

Faste læsere

Blogger news

Follow on Bloglovin

Most Reading