Dobbeltmoralens vogter

søndag den 11. august 2013

Normalt synes jeg knock-offs af designervarer er noget af det mest tacky i hele verden. Når du køber en Chanel-taske er halvdelen af det altså at vise verden, at du har råd til en 2.55. Ellers kan du lige så godt købe en Friis & Co. i Føtex, der er lige så pæn, bare ikke designet af en gammel nazist. Nå, men lige siden jeg satte mine pølleben i en kirke for første gang, har jeg elsket glasmosaikker. Og da Black Milk lancerede et par leggings med glasmosaik-motiv, har jeg mægtig gerne villet ha' et par.
Men da Black Milk kræver en mindre formue for et par leggings, der (ihvertfald når de sidder på mig) går i stykker efter en seks-syv ganges brug, og desuden er bosat i Australien og derfor er rimelig told&skat-labile, har jeg udskudt det. 

Da Topshop så for nylig lavede et par leggings der var en lillebitte smule anderledes, men meget billigere, ville jeg flux smide dem i kurven, men jeg ventede for længe, og så var de udsolgt. Tårer blev fældet. Krampegråd blev udført i dramatisk stil. Og så bed jeg altså min stolthed i mig, søgte på eBay, og ud over et par Urban Outfitters-leggings i lidt samme stil (bare Urban Outfitters-agtige og dermed temmelig grimme) var der kun dette par - et par Black Milk-knockoffs til en fraktion af de originales pris. 
 
Og jeg kunne ikke mere. Jeg knækkede. Jeg købte dem. Undskyld. Fra nu af må jeg bide det i mig når jeg har lyst til at ryste diverse unge kvinder i nattelivet og råbe "DET DÉR ER IKKE ET LOUIS VUITTON-BÆLTE, HOLD NU OP!", og indse, at de er mig, og jeg er dem. Og med ét par leggings, har min eksistens nu ændret sig drastisk. Og jeg glæder mig gevaldigt til at valse rundt i dem og tage awkward selfies til Instagram. Suck it, dobbeltmoral, jeg bliver pisselækker i dem.

Knuz,
Penny

2 kommentarer

  1. Hey - jeg vidste ikke lige, hvor jeg ellers skulle skrive til dig, men du spurgte i går ind til det tylskørt, jeg har bestilt over ebay. Jeg har selvfølgelig ikke fået det endnu, men jeg så lige, at Natulia har bestilt og modtaget det samme og sammensat et superfedt sæt med det. Så behøver du ikke at vente på, at jeg modtager mit, før du kan se det in action :D

    http://natulia.com/2013/08/12/look-tulle-leo/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du lader mig det vide - det er sødt af dig! Jeg vil nu stadig gerne høre din mening om det når det ankommer, så har jeg lidt at perspektivere til. Det er trods alt noget af en investering, jeg kunne jo få et bæger Ben&Jerry's for de penge!

      Slet

 

Faste læsere

Blogger news

Follow on Bloglovin

Most Reading